Der findes en lang række datingsider for kvinder, hvor du har mulighed for at finde kvinden i dit liv. Det kræver naturligvis tid og tålmodighed, hvad end du er en mand, der søger kvinde, eller du er en kvinde, der søger en kvinde. At date som lesbisk er på ingen måde anderledes end at date som heteroseksuel, men hvis du vil have succes med din dating, er der nogle ting, der kan være gode at overveje forinden. På den måde kan du øge dine chancer for succesfuld dating med andre kvinder markant. Du vil her i artiklen blive præsenteret for en række brugbare tips i forhold til dating for kvinder, hvad end du lige er sprunget ud eller har været det længe.
Det kan for visse kvinder være grænseoverskridende eller mærkeligt at snakke offentligt om sin seksualitet – særligt hvis kvinden lige er sprunget ud. Man vil uden tvivl være på dybt vand, ligesom man altid er, når man befinder sig i en uvant situation. Når det kommer til en lesbisk date og til at oprette en profil på en lesbisk datingside, bør du først og fremmest tænke over, hvad din intention er, og hvad du ønsker at få ud af det. Er du blot på udkig efter noget uforpligtende og løst, hvor du springer fra kvinde til kvinde, findes der bestemt datingsider for det, og i den forbindelse er det vigtigt, at du husker at forventningsafstemme med vedkommende forinden. Ønsker du derimod et fast og seriøst forhold, bør din datingprofil ligeledes afspejle dette.
Din datingprofil bør desuden afspejle den, du er, og du skal således ikke være bange for at være dig selv. Kvinder vil med garanti finde det langt mere tiltrækkende, hvis du er en kvinde, der hviler i sig selv og ikke forsøger at være noget, du ikke er. Derudover bør du tænke over, hvordan du kan få din datingprofil til at skille sig ud fra alle de andre kvinders. En god måde at gøre dette på er ved at anvende humor og desuden have fokus på, hvad du finder interessant. Du bør således tænke over, hvordan du kan vise dine sjove og spændende sider frem på din profil, samtidig med at du naturligvis er ærlig om dig selv.
Er du begyndt at skrive med en anden kvinde på en datingside for kvinder, er det vigtigt, at der ikke går alt for lang tid, før I mødes første gang. Der er ingen tvivl om, at I meget bedre kan vurdere, om I har en god kemi eller ej, når I befinder jer i samme rum. Det giver dig desuden mulighed for at vise hende, at du er interesseret, fordi du kan bruge dit kropssprog – for eksempel ved at smile og have øjenkontakt. Hvis du vil have en god date, er det også vigtigt, at du sørger for at lægge din telefon langt væk, og at du er opmærksom på hende. En succesfuld date går også ud på at finde fælles interesser, og det er derfor en god idé at fortælle hende om, hvad der interesserer dig, og hvad du laver i din hverdag.
Når det kommer til at date kvinder på de mange danske datingsider, der findes i dag, er det tilmed vigtigt, at du ikke stiller for høje krav til, hvad vedkommende skal kunne. De fleste kvinder har en idé om, hvordan den ideelle partner er og ser ud, men det kan være en god idé at droppe kriterier og høje forventninger. Lad hende i stedet overraske dig, og vær positiv, når du dater, da det kan ende med, at vedkommende slår benene væk under dig. Et sidste råd i forhold til dating for kvinder er at have det sjovt, være afslappet og glemme alle de forventninger, du har om fremtiden. Dating handler nemlig om at lære andre mennesker at kende og have det sjovt imens, og du skal derfor bare nyde det.